Hjem»December 2017»Bliv i nat…

Bliv i nat…

0
Delt
Pinterest Google+

 

Rejsende er notorisk utro, når det drejer sig om at booke diverse services, med mindre der er helt klare fordele ved at bruge en enkelt leverandør – eller hvis deres virksomhed tvinger dem til at bruge en bestemt leverandør. En helt ny generation er føjet til arbejdsstyrken, og de har helt andre og helt nye forventninger til, hvad der karakteriserer en god booking-oplevelse. De har altid shoppet og bestilt deres rejser online – de kan ikke se, hvorfor det skulle være anderledes at bestille en forretningsrejse. Alt skal være lige ved hånden, 24-7.

Alligevel kan denne løsagtige shoppen rundt give en usammenhængende rejseoplevelse. Selvom alle de mange muligheder virker tillokkende, er der mange faldgruber, som kan være til skade for virksomhederne. Alt for mange kilder med rejseindhold kan skabe forvirring og underminere rejsepolitikker. For hotelbooking er der et ’utroskab’ på ca. 40%, og det er voksende, på trods af travel managers stadige forsøg på at effektivisere hotelprogrammerne.

De mange forskellige kilder til information og booking gør det svært at skabe transparens, og med de dårlige muligheder for tracking er det en nærmest umulig opgave for travel managers at understøtte compliance og yde den nødvendige kundesupport, når der bliver booket via tredjepart.

Det fører alt sammen til spild af tid – og dermed penge – for både de rejsende og travel managers.

 

For mange muligheder? Ikke nok tid?

Der er et møde i kalenderen, og planlægningen er begyndt. Øverst på tjeklisten står booking af flybilletten. Du får hurtigt overblik over selskaber og tider, du kender dage og lufthavne. Tjek. Så langt, så godt. Men så begynder besværet. Hotel. Hvor skal du bo? Hvad skal det koste? Der er så mange muligheder i hver eneste by, og priserne er uigennemskuelige. Du giver næsten op på forhånd.

Men hér kommer CWTs nye hoteldivision ind i billedet. Nu kan også denne booking kobles nemt og gnidningsløst på rejseplanlægningen. Peggy Struder, VP Marketing Hotels, kan fortælle meget mere om de muligheder, som CWT kan tilbyde inden for hotelområdet for forretningsrejsende, og helt kort er hendes melding:

 

Peggy Studer
Peggy Studer
”Du har tid til det. At booke et hotel og styre reservationen behøver ikke være en tidsrøver”.
— Peggy Struder, VP Marketing Hotels

 

 

 

 

 

Peggy Struder uddyber: ”CWT tilbyder en one-stop-shop, så det er ikke nødvendigt at kontakte flere udbydere ifm. hotelbooking. Vi indhenter det bedste og mest relevante indhold til hver enkelt kunde. Ved at have alle dine bookinger på ét sted, er risikoen for at glemme at ændre hotelbookinger, hvis dit fly skulle ændre sig formindsket”.

 

Hotellet er bare nogle få klik væk

I CWT bliver der arbejdet hårdt på at skabe den bedste brugeroplevelse for de rejsende og travel managers. Travel manageren kræver effektivitet, og den forretningsrejsende skal have det nemt – og faktisk kan begge behov opfyldes via CWT To Go app’en. Find det område, du skal bo i, vælg et hotel, book det. Nemt og effektivt.

Men det er ikke det eneste, der kan give CWTs kunder en bedre nattesøvn. Ikke alene er bookingen nemmere – den følger også virksomhedens rejsepolitik. Og med solide prisaftaler forhandlet på plads, går bekvemmelighed, compliance og værdi for pengene op i en højere enhed.

 

Hotel- og fly-info: Tjek app’en!

CWT To Go registrerer ikke kun dine bookinger på såvel hotel og fly, den holder dig også opdateret med eventuelle ændringer.

 

Glem ikke sikkerheden

Et vigtigt aspekt ved at bruge CWT og app’en ifm. hotelbookinger er sikkerheden. Peggy Struder forklarer: ”CWT To Go tilbyder brugervenlig hotelbooking, fly-alerts samt adgang til sundheds- og sikkerhedsmæssige opdateringer gennem vores partnerskab med SOS”.

”CWT har som mål at sikre, at både travel managers og de rejsende får udnyttet vores ekspertise fuldt ud,” siger Peggy og fortsætter: ”Det er fint at have forhandlet gode aftaler på plads, men det er helt afgørende at gøre dem tilgængelige for alle de rejsende for at sikre, at de ikke har brug for at søge information andre steder”.

 

Fordele ved ’one-stop-shop’

Bekvemmelighed, compliance og værdi for pengene er vigtigt. Sikkerhed og overblik over bookede rejser er også afgørende for at de rejsende og travel managers kan drage fordel af at kunne booke hoteller gennem en enkelt leverandør. At booke gennem CWT har følgende fordele:

  • Booking-data er samlet ét sted
  • Compliance er sikret
  • Tracking af de rejsende
  • Support af de rejsende – nem og effektiv
  • Konsistent indhold via en samlet bookingkanal
  • Større loyalitetsfordele

 

Artiklen fortsætter under galleriet…

 

Visionen: Hotels 3.0 by CWT

Hos CWT arbejder man hårdt og målrettet på at udvikle nye teknologier med nye muligheder inden for forretningsrejseområdet. Mht. hotel-booking er det målet at kunne samle indhold fra forskellige kilder og dermed give de rejsende den allerbedste dækning – og værdi.

Næste trin hedder ’Hotels 3.0’, og det er en central ’hub’, der ved hjælp at den nyeste teknologi optimerer alle informationskilder, implementerer rejsepolitikker og -præferencer – og skaber brugervenlighed i verdensklasse.

CWT vil bygge sin egen, intelligente søgemaskine, der skal finde de mest egnede hoteller til de bedste priser, tilpasset den enkelte virksomheds og brugers behov, politikker og præferencer. Målet er også at gøre livet både bedre og lettere for travel managers.

 

diagram-stay-the-night

Den intelligente CWT-maskine vil:

  • Vise de rejsende den mest relevante, individuelt tilpassede information, fx gratis ydelser, loyalitetspoint, fitness-faciliteter etc.
  • Give den rejsende personaliseret, relevant information på tidspunktet for bookingen, dvs. prisoplysninger og afbestillingsbetingelser
  • Tilbyde sikkerhed for, at kunden har fået leveret en tilpasset ydelse med de bedste tilbud, priser og ydelser, baseret på kundens individuelle behov
  • Dele hotel-ratings fra kendte og relevante kilder som fx kolleger og folk i samme funktioner

 

RoomIt by CWT – en ny division

CWT har for nylig lanceret en ny forretningsenhed, der kun tager sig af hoteldistribution – RoomIt by CWTTM. Denne nye division er dedikeret til at skabe nye og innovative oplevelser omkring overnatninger i hele verden. ”RoomIt by CWT simplificerer processen omkring hotelbooking og samler alle de relevante muligheder for overnatning på ét sted,” siger Scott Brennan, der er direktør for hoteller i CWT. ”CWT har som mål at give vores kunder et bredt tilbud af globale muligheder til de mest konkurrencedygtige priser, og vores investering i RoomIt skal bane vejen for bedre og mere personaliseret service over for vores rejsende”. RoomIt tilbyder:

  • Ensartet, global bookingoplevelse
  • Intuitivt hotelbooking-værktøj
  • Travel management-service til alle virksomheder, uanset størrelse
  • Bedre søge- og booking-værktøj til fantastiske overnatningsmuligheder
  • Travel management-værktøj til tracking, rapportering og betaling
  • Adgang til loyalitetsprogrammer for de rejsende samt CWT’s loyalitetsprogram

 

RoomIt

Tidligere artikel

Komfort som de rejsende drømmer om

Næste artikel

Bilbao - fra jern til titanium