Hjem»Juni 2016»leder

leder

0
Delt
Pinterest Google+

CSR fylder meget hos CWT, og jeg er både glad og stolt over, at vi også eksternt høster anerkendelse for vores indsats. For andet år i træk har EcoVadis nemlig tildelt os en sølv-rating. Og vi går selvfølgelig efter guldet til næste år. Men CSR hos CWT er ikke bare noget, der kommer fra øverste lag. Også lokalt og i dagligdagen er det i fokus. Fx har vores medarbejdere startet CWT Good Vibes, der er en gruppe frivillige medarbejdere, som arbejder med små og store projekter inden for CSR. I år har de engageret sig i støtteprojekter for Venligboerne, TUBA og The Thor Foundation. Jeg er rigtig glad for at se den smittende virkelyst, der findes hos CWTs ansatte – et oprigtigt engagement og et stort hjerterum – alle har et ønske om at gøre verden til et bedre sted. Det er en vigtig del af vores virksomhed.

Mængden af møder, nye måder at holde møder på og de mange digitale krav til mødeafholder og mødedeltager er noget, der optager mig for tiden – og jeg er ikke alene. Vi holder møder som aldrig før, og ifølge CWT Meetings & Events ligger væksten for mødeafholdelse på 12% i forhold til 2015. Derfor er det nødvendigt at se på, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for møder med maksimal værdi. På side 18-19 kan du læse en artikel om de krav og forventninger, som fremtidens mødedeltagere har. Lad mig blot give et par stikord her: Online, snap, poste – og selvfølgelig like.

Et hedt samtaleemne for tiden i Danmark er deleøkonomi – handler det blot om at dele, eller er der mere på spil? Er det en helt ny forretningsmodel, som det danske arbejdsmarkedet skal tilpasse sig? CWT Solutions Group har set nærmere på fænomenet og studeret Airbnb-effekten samt virksomheder, der har kastet sig ud i deleøkonomien – og det kan du læse mere om på side 24-27.

Sidder du og overvejer, hvor din næste store ferie skal afholdes, har vi to gode ideer, hvis du har brug for eventyr: Find det sande paradis på Borneo, eller gå på opdagelse i Inkaernes spor. Drøm dig væk på side 36-41.

Jeg ønsker dig en rigtig god sommer!

God læselyst!

Torben Rodenberg, Administrerende direktør

Tidligere artikel

Nyheder

Næste artikel

Derfor skal du altid bestille rejsen hos dit erhvervsrejsebureau