Hjem»Juni 2016»Den lille forskel ved rejsebooking

Den lille forskel ved rejsebooking

0
Delt
Pinterest Google+

Af Charlotte Korsager

 


 

Enorme mængder information tikker ind og samles sammen, når vi booker rejser. Vi efterlader spor og skaber mønstre. CWT har gransket millioner af billettransaktioner og fundet beviser på, at der er forskel på kvinder og mænd, også når det drejer sig om rejsebooking – fx betaler kvinderne mindre end mændene.


 

Jo mere personaliserede vores muligheder for rejsevalg bliver, jo flere elektroniske spor sætter vi rundt omkring. Og aftrykkene er nyttige, for de kan bruges til at skabe endnu mere målrettede tilbud og kundeoplevelser, bl.a. fra travel management-virksomheder som CWT. Derfor bruger CWT mange ressourcer på at analysere og anvende data om billettransaktioner. Senest har en analyse af 6,4 millioner transaktioner foretaget af 1,8 millioner mennesker påvist, at der er markant forskel på mænds og kvinders adfærd på rejsefronten, men også at alder og frekvens af forretningsrejser spiller ind:

 

gender_difference_connect

 

Forskellen i adfærd mellem kønnene viser sig også på økonomien. Ikke at analysen skal udvikle sig til en regulær kamp mellem kønnene. Men kvinderne vinder altså! For når mænd og kvinder rejser på de samme destinationer og under samme betingelser, er kvindernes billetter hele 2% lavere end mændenes. Det lyder umiddelbart ikke af meget, men for virksomheder med rejsebudgetter på mange millioner kan det samlet set betyde mange penge på bundlinjen.

Rapporten er produceret af CWT Solutions Group i samarbejde med Dr. J. Donna fra Ohio State University og Dr. G. Veramendi fra Arizona State University.

 

Læse mere her

Tidligere artikel

Deleøkonomi

Næste artikel

Verdens­klasse hele vejen