Hjem»Juni 2016»Abu Dhabi byder velkommen

Abu Dhabi byder velkommen

0
Delt
Pinterest Google+

Af Sidse Rolskov og Nina Bostedt


Abu Dhabi er en by med store ambitioner – fra at have været en stille by, hvor der blev handlet med perler og fisk, er byen i den Arabiske Golf i dag en metropol med uendeligt meget potentiale, parat til at byde velkommen med alsidige oplevelser og herligt klima. Abu Dhabi er derfor et godt bud på et sted, hvor du kan invitere dine medarbejdere hen til velfortjent forkælelse. Connect Travel Magazine giver dig et par bud på, hvad tiden kan bruges til i byen, som har så meget at byde på.


 

 Start med Etihad Towers Observation Deck

Så snart I er landet på hotellet, er det oplagt at komme ud i byen og orientere sig. Start med det store overblik: Et besøg i Etihad Towers Observation Deck. Det er en fantastisk oplevelse at se byen fra oven – her får I et godt indtryk af byens arkitektur. Stedet har ud over den fantastiske udsigt en café med god service, smuk indretning og masser af bling-bling.  I kan nemt bruge en lille time med at betages af udsigten og nyde en forfriskning i de behagelige og luksuriøse omgivelser.

 

Etihad Towers
Etihad Towers

 

Byens Marina

Et velvalgt næste stop er byens marina, hvor I kan nyde det behagelige klima. Hop i en taxa, det koster nærmest ingenting. Er I en større gruppe, kan det dog godt betale sig at leje en bil plus chauffør. Marina Mall er et lille og hyggeligt shoppingcenter med et fint udvalg af tidens gængse modemærker. Fra centreret kan I gå ned til byens marina og videre til Corniche Beach.

Byens Marina
Byens Marina

 

Slinger ned ad Corniche Beach eller lej en cykel

Strandpromenaden Corniche Beach er mødested for både lokale og turister. Her finder I både private og lokale strande, isboder og fine cafeer – og området er klart inspireret af de europæiske strandpromenader. En tur ned ad Corniche Beach giver mulighed for at opleve byens alsidighed. Lej en moon car, hvis I vil ’lege’ lidt.

 Corniche Beach
Corniche Beach

 

Sheik Zayed Moskeen er et ’must see’

Moskeer er altid fascinerende i deres evne til at rumme både menneskelig nutid og mystisk fortid, og Sheik Zayed Moskeen er ingen undtagelse. Den bjergtager med sin ynde og størrelse – et luksuriøst potpourri af marmor, guld, krystaller og smuk mosaik. Planlæg turen, så I får mulighed for at opleve solnedgangen ved moskeen – et meget smukt syn. Moskeen er et samlingspunkt for både lokale og turister, og gennem de lange gange strømmer et sandt virvar af både børn og voksne. Stedet har selvfølgelig også en turist-shoppebutik, hvor der er rig mulighed for at få en souvenir med hjem. Her er også en meget elegant café, hvor alt står snorlige. Kvinder skal huske et tørklæde, der kan dække håret.

Sheik Zayed Moskeen
Sheik Zayed Moskeen

 

Oplev det autentiske fiske-marked og spis med de lokale

Afslut dagen ved byens fiskemarked på restaurant Al Dhafra, hvor I kommer helt tæt på de lokale. Restauranten ligger midt i handelsområdet i Mina Port og tilbyder både udendørs- og indendørsservering. En lille finurlighed er de små private rum, som benyttes af de tildækkede kvinder. Her kan de få lov til at løfte sløret og spise i fred, uden at fremmede blikke falder på dem. Prøv restaurantens fiske- og skaldyrsbuffet – her bliver friskfanget fisk og skaldyr stegt og grillet helt efter ønske, men husk, at der ikke serveres alkohol. Afslut aftenen med et kig forbi fiskemarkedet, som summer af liv – selv ved midnatstid.

Oplev det autentiske fiske­marked og spis med de lokale
Oplev det autentiske fiske­marked og spis med de lokale

 

Ørkenen venter med et væld af oplevelser

Tid til eventyr i ørkenen. Brug eftermiddagen i ørkenen – en smuk kontrast til det pulserende byliv i Abu Dhabi. De store firehjulstrækkere kører rundt i klitterne i det drilske ørkensand – som en rutsjebanetur, der bare bliver ved og ved. En virkelig sjov oplevelse, der nok skal få gang i lattermusklerne. Undervejs er der stop i ørkenen med tid til at tage billeder eller bare nyde et stille øjeblik i det fantastiske landskab. Turen ender ved en beduinlejr, hvor I kan få en tur på en venlig kamel, ’sandboarde’ eller blot forevige den smukke solnedgang. Aftenen kan, hvis I ønsker det, fortsættes i beduinlejren med mad og show.

De store firehjulstrækkere kører rundt i klitterne i det drilske ørkensand – som en rutsjebanetur, der bare bliver ved og ved.
De store firehjulstrækkere kører rundt i klitterne i det drilske ørkensand – som en rutsjebanetur, der bare bliver ved og ved.

 

Mere adrenalin i blodet

Er der brug for at få energiniveauet op og få lidt ekstra adrenalin i blodet, så besøg Ferrari World – verdens største indendørs forlystelsespark, direkte op ad Formel 1-banen i Abu Dhabi. Parkens flagskib er verdens hurtigste rutsjebane ’Formula Rossa’, hvor hastigheden når op på siden af en Formel 1-bil.

Ferrari World – verdens største indendørs forlystelsespark, direkte op ad Formel 1-banen i Abu Dhabi.
Ferrari World – verdens største indendørs forlystelsespark, direkte op ad Formel 1-banen i Abu Dhabi.

 


 

Skal Abu Dhabi danne ramme for dit arrangement?

Lad CWT Meetings & Events skabe en uforglemmelig tur – kontakt os på 3363 7676, eller send en mail til cwtevents.dk@cwt-me.com

 

 

Tidligere artikel

En velbevaret hemmelighed i en kælder i Abu Dhabi

Næste artikel

Borneo – Et paradis for naturelskere