Hjem»Connect 02 2015»VELKOMMEN TIL HELSINKI

VELKOMMEN TIL HELSINKI

0
Delt
Pinterest Google+

Ikke mange af os tager Helsinki med som mulig destination, når det næste seminar eller Kick-Off skal planlægges. Men hvorfor ikke? Byen oser af kultur og lyst til at byde grupper velkommen. Her giver vi dig fem gode grunde til netop at vælge Helsinki som en mulig destination for dit næste arrangement.


 

Gode forbindelser

Det er nemt at komme til byen fra alle verdenshjørner. Omkring 200 internationale fly lander i Helsinki-Vantaa-lufthavnen hver eneste dag. Lufthavnen er en af verdens bedste og ligger blot 19 kilometer fra centrum af Helsinki – en overskuelig tur med taxa eller bus. Derudover har Helsinki et meget velfungerende offentligt transportsystem. Rejsende kan nemt komme rundt med metro, tram eller bus. Det er også oplagt at se byen på gåben – du kan sagtens komme rundt til de største seværdigheder uden anden brug af transportmidler end et par fornuftige sko. Vil du lidt hurtigere frem, udlåner mange hoteller cykler til formålet.

Mellem Øst og Vest

Byen er gennem sin 450-årige historie blevet påvirket af kulturelle strømninger fra både øst og vest. Det ses blandet andet i arkitekturen, smages i maden og mærkes generelt i byens kulturliv. Overalt mødes forskellighederne fra øst og vest – og går op i en højere enhed.

 

København – Helsinki

Finnair flyver fire gange dagligt t/r mellem København og Helsinki. Og derfra videre til 15 destinationer i Asien. Husk også på, at Finnair har de hurtigste ruter mellem Europa og Asien.

Finnair flyver altid den korteste og mest miljøvenlige vej mellem Helsinki og Kina. Altid med fleksible forbindelser fra København via Helsinki lufthavn, hvor alle terminaler er under samme tag. Det betyder hurtig transfer fra gate til gate.

Glem ikke, at Finnair har de hurtigste ruter mellem København og Hong Kong/København og Chongqing.

 

Værd at besøge på alle tider af året

Helsinki er en livlig by med over 3.000 årlige aktiviteter. I sommerperioden er byens parker, strandboulevarder og 300 små omkringliggende øer fulde af mennesker, der nyder livet i det fri.

I den kolde vintertid er Helsinki lidt som en eventyrby, hvor sneen daler, børnene kælker, og folk trækker ind på de
hyggelige cafeer for at få varmen. Helsinki er et rent paradis for dem, der elsker at skøjte og løbe langrend. Og når havet fryser, og solen kommer frem, myldrer byens indbyggere ud på isen for at gå ture, løbe på skøjter eller nyde muligheden for lidt is-fiskeri. Nogen nyder endda at hoppe i det iskolde vand.

Ved juletid er byen utroligt charmerende med julelys i gaderne, små hyggelige julemarkeder og mange muligheder for at nyde en julekoncert i en af byens kirker.

Mellem de to ekstremer, sommer og vinter, er der forårstiden, hvor byen vågner op og nyder, at dagene bliver længere. Og der er efteråret, hvor bladene falder af træerne, og dagene i byen bliver kortere.

Den maritime identitet

Helsinkis maritime liv og identitet skal opleves på turen til byen. Det er en del af Finlands nationale landskab. Havet omslutter byen fra tre sider, hvilket giver Helsinki cirka 100 kilometer kystlinje – og et fint afsæt for at sejle ud til byens 300 omkringliggende, små øer. Mange af øerne bruges til rekreative områder for byens indbyggere og gæster året rundt.

Især Helsinkis sydlige havn er et besøg værd. Havnen er midtpunkt for byens færgeruter, men derudover er den en af Europas smukkeste havne. Der er rig mulighed for at komme ud på vandet og nyde naturen samt synet af de mange smukke øer. Det er også muligt at sejle til Helsinki ZOO fra havnen.

De unikke seværdigheder

Byen byder på en lang række af spændende seværdigheder, der alle ligger inden for et relativt lille område. En af de største seværdigheder er byens symbol, den imponerende katedral Tuomiokirkko, der tårner sig op over pladsen Senate Square, hvor du finder fire unikke neoklassiske bygninger; Helsinki Katedral, Regeringspaladset, Helsinki Universitets hovedbygning samt Finlands Nationalbibliotek. I nærheden af Senate Square finder du Tori-kvarteret, som er kendt for sine hippe caféer og restauranter, masser af tilbud om spændende arrangementer og lokkende designbutikker.

Et andet hipt kvarter er Design District, hvor du finder det finske museum for arkitektur, museet for design og utallige designvirksomheder og butikker.

Vil du fordybe dig i den finske historie, er der to steder, som du bør besøge, nemlig Suomenlinna – en af verdens største havfæstninger og frilands-museet Seurasaari, hvor du får indsigt i livet hos Finlands befolkning mellem det 18. og 20. århunderede.

 

Nyd ventetiden i Finnairs lounges i Helsinki

Finnairs lounges giver dig mulighed for at nyde en førsteklasses snack-buffet med fadøl, vin og andre forfriskninger. Der serveres et varmt måltid til morgenmad, frokost og middag. Du får også gratis Wi-Fi, arbejdsstationer til iMac og bærbare pc’er samt Powerkiss-udstyrede arbejdsborde stillet til rådighed, og der er altid et bredt udvalg af internationale aviser og magasiner. Finnairs lounge i ikke-Schengen-området har seks private baderum med gratis plejeprodukter, der er lavet på finsk havtorn, og en helt ny finsk sauna. Der er to bruserum i loungen i Schengen-området.

 

Inspiration fra en lokal ekspert i møder og events

I Helsinki finder du altid nye fantastiske events og oplevelser. Arja Kuosamanen fra CWTs Meetings & Events team i Finland fortæller, at de fleste kunder lægger vægt på, at deres arrangementer indeholder kunst, kultur og oplevelser. Hun har tre gode tips til, hvad du kan opleve i Helsinki lige nu:

  1. Stjernekombinationen for et længerevarende seminar er overnatning på Scandic Paasitorni, møde i Helsinki Congres Paasitorni og middag i den nye restaurant Meripaviljonki. Som regel ønskes det nyeste, og dette er lige nu byens nyeste restaurant!

 

  1. Området omkring Suvilahti er voldsomt populært! Kraftværkernes gamle generatorhaller er blevet til fantastiske rammer for fester, seminarier og events. I Suvilahti bliver der også tilbudt underholdning i form af cirkus! Programmet kan for eksempel blive lavet i samarbejde med CIRCO. Her kan deltagerne endda lære sig nogle nye tricks, når der skal jongleres.

 

  1. I år bliver der afholdt en stor jubilæumsfest i anledning af 150-året for den store komponist Jean Sibelius’ fødsel. I Helsingin Musiikkitalo opføres nu en audiovisuel koncert, hvor du samtidig med, at du hører Jean Sibelius’ koncerter, oplever Finlands unikke landskaber. En fantastisk måde at præsentere Finland på til interna-tionale gæster, måske som afslutning på dagens møde! Efter koncerten, kan du nyde en middag på eksempelvis Pure Bistro, eller Restaurant Olo.

 

Kontakt CWT Meetings & Events på 3363 7676 eller cwtevents.dk@cwt-me.com, hvis du vil have din gruppe med en tur til fx Helsinki.

 

Tidligere artikel

Oplev hele den store, farverige verden i én by

Næste artikel

Få en helt unik hoteloplevelse med Danmarks første mobile hotel 'Scandic To Go'