Hjem»Connect 02 2015»PÅ DEN RØDE LØBER I LONDON

PÅ DEN RØDE LØBER I LONDON

0
Delt
Pinterest Google+

 


CWT Meetings & Events giver dig her gode ideer til, hvordan du kan få dine eventdeltagere til at føle sig som ’toppen af poppen’ og tager dig via VIP-indgangen til Londons mest hippe kulisser for arrangementer.


 

Superstjerner for en aften

Nøglen til at skabe et succesfuldt arrangement er at kende dine deltagere så godt, at du kan fokusere på de detaljer, som imponerer dem allermest. Du behøver ikke nødvendigvis vælge den dyreste champagne eller give værdifulde gaver for at vinde deltagernes gunst. Lad dem i stedet vide, at de alle er superstjerner for en aften. Og her handler det om at have den helt rette kulisse som ved en teaterforestilling. Lad deltagerne blive forført af rammerne, og giv dem mulighed for at glemme hverdagens trummerum for en stund.

Location, location, location

Mennesker har mere tilbøjelighed til at tilmelde sig arrangementer, der fascinerer dem. Helst skal arrangementet holdes et sted med en interessant historie. Er en kendt film blevet produceret der? Har der boet interessante, kendte mennesker på hotellet? Eller er der en anden sjov historie, der gør stedet værd at tale om?

Start stærkt ud

Det første indtryk er det, der huskes. Du skal imponere dine gæster fra start. Det er netop derfor, at den røde løber er blevet et så stærkt symbol, at ingen er i tvivl om, hvilken kaliber af arrangement, man kommer til, hvis den røde løber ligger ved indgangen. Løberen sætter standarden for arrangementet, og skaber stemning af glitter og glamour. Garvede planlæggere af arrangementer ved selvfølgelig godt, at der skal mere til end blot den røde løber for at skabe et VIP-arrangement. Det vigtige er blot, at starten er pletfri og duperer deltagerne.

Det behøver ikke at betyde, at du skal have et stort budget. Du kan imponere dine deltagere ved at lade form og indhold gå op i en højere enhed med små visuelle detaljer, musik og – vigtigst af alt – den uforglemmelige velkomst. Lad fx aldrig deltagerne stå i kø – jakker og tasker skal kunne afleveres i ro og fred, og det er en rigtig god idé at stå parat med en ekstravagant cocktail, så velkomsten sætter standarden for resten af aftenen. Du skal skabe en atmosfære af forventning og spænding fra start.

Mere glitter og glamour

Du kan også have en ’paparazzi’-fotograf stående ved ankomsten (billederne kan gives som en lille gave, når deltagerne tager hjem), organisere specielle VIP-områder, og hvis dine gæster overnatter, kan du sørge for, at der venter alle en lille unik hilsen på værelset.

CWT Meetings & Events anbefaler fem steder i London, der kan skabe den helt rigtige kulisse, hvis du skal arrangere en enestående oplevelse – fuld af glitter og glamour. Her vil deltagerne føle sig som helt specielt udvalgte på vej op ad den røde løber under hele arrangementet.

The London Film Museum, Covent Garden

Skal deltagerne føle sig som filmstjerner for en aften, er The London Film Museum stedet, hvor det kan ske. Et fantastisk sted med verdens største samling af originale James Bond-biler.

Shangri-La at The Shard

Smuk og ikonisk bygning fra 2013 med det højeste udkigspunkt i EU, hvorfra du kan se hele London. Deltagerne vil blive imponeret af at stå på ’toppen’ af London.

ME London – 5-stjernet tagterrasse

På 10. etage af det famøse 5-stjernede hotel ME London finder du den mest fantastiske tagterrasse med bar og lounge. Her er en skøn udsigt over byen, og man kan blandt andet nyde synet af Tower Bridge, Shard London Bridge, St. Pauls Cathedral, Tate Modern, London Eye og Houses of Parliament. Her kan du overraske og imponere dine deltagere med barens prisvindende cocktails.

Corinthia Hotel London

Meget majestætisk, charmerende, victoriansk bygning. Perfekt sted til intime middage og storslåede champagne-receptioner.

Taj 51 Buckingham Gate, Westminster

Så kan det ikke blive meget mere royalt! Her får dine deltagere en kongelig oplevelse. Stedet har den smukkeste gårdhave med victoriansk springvand i centrum af haven. Springvandet er omkranset af søjler i smuk havgrøn fajanceglasur.

 

Drømmeevent i London

  • 829 tilskuere til “Sunset Boulevard”
  • 829 “after theatre Fish & Chips”
  • 829 gæster vel hjemme i seng på hotellet

Så er man lykkelig!

Kirsten Gundersen, Project Manager CWT Meetings & Events 

 

Kontakt

CWT Meetings & Events på 3363 7676 eller cwtevents.dk@cwt-me.com, hvis du vil have din gruppe med en tur til fx London.

 

Tidligere artikel

Krydstogt på det velbevarede Great Barrier Reef

Næste artikel

Oplev hele den store, farverige verden i én by