Hjem»Connect 01 2015»Innovation for folket

Innovation for folket

0
Delt
Pinterest Google+

CWT opretter innovations-squad-team og inviterer alle til nytænkning

Innovation er fremtiden. Det ved vi alle. Ingen diskussion om det. Og alligevel. For hvad vil det egentlig sige at være innovativ? Hvordan bliver man innovativ? Sådan rigtigt innovativ?

Det har CWT sat sig for at både undersøge og efterfølge. CWT er gået linen ud, på vej til fremtiden, og på turen samler man alle de gode ideer ind, til gavn for både kunder og virksomheden selv.

Navnet er ’Corp-i’

CWT har oprettet et squad-team, et nyt, dedikeret team med 13 medlemmer, der skal sætte skub i den videre udvikling af virksomhedens innovationskultur. Teamet har i bedste James Bond-stil fået navnet ’Corp-i’ og er ledet af franske Vincent Lebunetel, Vice President, Corporate Innovation.

Vincent fortæller: ”Innovativ adfærd i CWT er ikke en fiks idé – det er en overbevisning. Vores ledelse har ikke bare en dag besluttet, at ’nu vil vi være innovative’, CWT som virksomhed har altid været innovativ for at bevare sin position som markedsleder. Men nu vil vi gerne bruge og forme vores evne til nytænkning endnu bedre. Dels vil vi gerne strukturere måden, vi bruger ideerne på, lidt bedre, dels vil vi gerne i endnu højere grad involvere alle dem, der deltager i innovationsprocessen”.

Innovation er for alle

En vigtig del af de deltagende innovatører er CWTs egne medarbejdere. De kender den daglige forretning og er tæt på kunderne, og derfor er deres viden kombineret med ’ud af boksen-tænkning’ uvurderlig i processen. Men også kunder, leverandører og teknologipartnere er en utrolig vigtig kilde til viden og inspiration. Andre aktører i innovationsprocessen er på den ene side etablerede forskningsinstitutter samt offentlige instanser – og på den anden side rummer nye start-up-firmaer en masse energi og tanker, som kan bruges i en innovationsproces.

De fleste mennesker har formentlig prøvet at arbejde med brainstorming indimellem. Corpi-i er brainstorming i højeste potens – begrænsninger er forbudt, og der findes ikke dårlige ideer!

Et lille team med en stor mission

Corp-i-teamet er på en mission: At understøtte innovationen i CWTs økosystem, dvs. alt fra ansatte, leverandører og kunder til iværksættere, regeringer og forskere, i arbejdet med at udvikle den måde, vi rejser på.

Seks områder er i fokus i dette arbejde. Struktur – gennem et struktureret men alligevel fleksibelt miljø vil ideer opstå og udvikle sig. Fællesskab – af innovatører indefra og uden for industrien. Konceptualisering – finansiering af, udvikling og test af nye koncepter. Spot på – nye muligheder. Lancering – af banebrydende produkter og service inden for rejseindustrien. Passion – omkring alt, hvad vi gør!

Corp-i-teamet har ansvar for hele CWTs innovationsportefølje, herunder en fond, der skal finansiere fremtidige partnerskaber, projekter og ideer. Teamet vil arbejde i tre retninger: For det første skal det samarbejde med en lang række interessenter inden for det innovative økosystem fx interne/eksterne iværksættere og industrielle institutioner. For det andet skal det udvikle prototyper, processer og nye applikationer. Og for det tredje skal teamet udforske og teste nye koncepter.

Ingen tvivl om, at Corp-i’s visionære leder brænder for sagen. Hans kreative evner og vilje til at bryde med konventionel tænkning kommer tydeligt til udtryk, når han sammenligner innovation med et barns følelser omkring jul: ”Sæt dig i en treårigs sted – du venter på julemanden til jul og er så spændt, så spændt! Sådan har jeg det med innovation – og hvis du øver dig rigtigt meget, kan du fejre jul flere gange om året! Det er det, det hele handler om”.

Som en del af lanceringen af det nye Corp-i team, er der udviklet en hjemmeside www.cwtinnovation.com. Siden skal fungere som en guide til, hvordan virksomheder kan samarbejde med CWT om at skabe nye ideer og udforske nye metoder, der kan løfte rejseoplevelsen op på et nyt plan.

Bedre hverdag for de rejsende

Sophie Hulgard, administrerende direktør for CWT Danmark, kommenterer opstarten af det nye team: ”Hos CWT er det altid et mål at skabe mere værdi for vores kunder. Og netop derfor skal vi være frontløber i udviklingen af projekter, der har til formål at skabe en bedre hverdag for de rejsende og virksomhederne. Lige nu er der stort fokus på den digitale verden, så her er det alfa og omega, at vi er med til at udvikle og hele tiden tænke nyt. Jeg har store forventninger til vores nye team og glæder mig til at følge teamets arbejde med at få ideer til at blomstre og blive til virkelighed”.

Vincent Lebunetel deler Sophies entusiasme: “Jeg er begejstret for at lede CWTs Corp-i team og få lov til at arbejde med alle afdelinger og funktioner på tværs af CWTs globale netværk såvel som med et stort antal af mulige eksterne partnere. Vi ser frem til at udvikle og støtte nye ideer og opfinde fremtiden sammen”.

Fremtiden er lige om hjørnet – og CWT er allerede godt på vej – vil du med?

 

CWTs squad-team inviterer dig indenfor

Tidligere artikel

Opdag Canadas smukke festivalby

Næste artikel

De største trends inden for mødebranchen i 2015