Hjem»Connect 01 2015»De største trends inden for mødebranchen i 2015

De største trends inden for mødebranchen i 2015

0
Delt
Pinterest Google+

 

” Digitale værktøjer spiller en stor rolle i fremtidens møder…

For tredje år i træk har CWT Meetings & Events produceret rapporten, 2015 Meetings & Events Forecast, der forudser de største trends inden for mødebranchen i 2015. Rapporten er ment som en guide til, hvordan mødeplanlæggere bl.a. får mest ud af budgettet og til, hvilke nye trends, der bare er et must at have med i sin planlægning.

Mødeplanlægning fra A til Å

En af topprioriteterne fremover bliver ’Mødeplanlægning fra A til Å’. Nøglen til succes bliver fra starten at få lagt en ramme for det pågældende arrangement. Lige fra idé og mål til opfølgning og afkast på investeringen (ROI). Stram styring og klar forbindelse til virksomhedens overordnede mål gør det nemmere at efterleve de voksende forventninger om at leve op til etiske retningslinjer og politikker, også kaldet ’compliance’ – en tendens, som efterhånden bliver mere udbredt, selv uden for brancher, der er ’født’ meget regulerede – fx lægemiddelindustrien.

Tekniske løsninger hitter

Digitale værktøjer kommer også til at spille en langt større rolle i fremtidens møder og events. Det vil være alt fra online registreringssystemer til brugen af sociale medier og dedikerede apps designet til hvert enkelt arrangement.

Antallet af mødeplanlæggere, der kommer til at integrere de sociale medier i deres events, vil stige betragteligt. Brug af sociale medier er en nem og omkostningseffektiv måde at forbedre og øge deltagerengagementet på. Tendensen er allerede stærkt voksende i både Frankrig og England.

Meget tyder således på, at der er en sammenhæng mellem brugen af apps og deltagernes engagement. Derfor bliver det endnu vigtigere at have en kommunikationsstrategi på plads, der inkluderer de nye medieplatforme, herunder en helt konkret mobil app-strategi.

Medie-miks sparer penge og energi

Brugen af hybride og virtuelle events forventes ligeledes at stige fremover. Tanken er, at man mikser traditionel mødeform med virtuelle elementer, hvor f.eks. hovedtaleren til et arrangement transmitteres ’live’ på en storskærm til de øvrige mødedeltagere. Der er både et økonomisk og miljømæssigt incitament i denne form for mødeplanlægning.

Vil du gerne vide mere om trends for 2015, kan du downloade den fulde rapport fra CWT Meetings & Events hjemmeside www.cwt-meetings-events.dk.

Tidligere artikel

Innovation for folket

Næste artikel

Magiske Miami Ankom i flyvende stil